Samarbejde indledt med Morsø U-landsforening

Efter 2 års stilstand i leverancer har vi nu fået en ny partner, der gør det muligt igen at sende instrumenter sikkert og billigt til Afrika!

Vi har indledt et samarbejde med Morsø U-landsforening i Nykøbing Mors, som i 25 år har arbejdet med indsamling og forsendelse af hospitalsudstyr, skoleinventar mm til venskabsbyen Bukoba, bare 50 km fra Ruhija Music School. Og de gæve morsingboer vil gerne støtte MUZIKI.dk s arbejde. TAK!

I overskuds-hulrum mellem skolebordene ligger der nu første sending guitarer pakket godt ind til rejsen.

11 donerede guitarer og et keyboard kom af sted    (tak for el-spaden, Stoffer!)

Endnu en gang fik MUZIKI.dk velvillig assistance  med reservedele, poser, plektre og strenge fra vores lokale sponsorer:

Akustikken

Rock City

4Sound

Forsendelsen dækker et umiddelbart behov på Ruhija, hvor de 9 nuværende studerende til maj 2013 forlader skolen og vender til bage til deres lokalsamfund for at virke som musikere og lærere.

De kan nu medbringe egen guitar.

Keyboardet, der har masser af lyde, rytmebox og optagerfunktion, skal blive på skolen og tilsluttes et nyt solcelle-system.

Containeren skibes til Tanzanias hovedstad Dar-es Salaam og derefter med truck ind midt i Afrika til Bukoba.

Om alt går godt er den fremme efter 2-3 måneders rejse.

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx