SKOLEN
Ruhija School of Music
ligger på en bananpalmeklædt bakketop ,
1 times kørsel ind i bushen fra havnebyen Bukoba ved Victoriasøen i det nordvestlige Tanzania.
Danske, tyske og svenske missionærer startede skolen i 1967 for at udvikle kirkemusik, det vil sige korsang, klaverspil og messingblæsermusik sammen med traditionelle afrikanske rytmeinstrumenter.
I dag er skolen stadig tilknyttet kirken, men
har et alment formål, hvori indgår kendskab til musik og instrumenter fra hele verden samt undervisnings-færdigheder til blandt andet grund- og gymnasieskoler.

I blæserensemblet kan alle være med til sammenspil
Ambitionsrig på lavt budget
Skolen samarbejder med universitetet i Arusha og satser på at blive en del heraf, men indtil videre må den klare sig selv økonomisk. Det må eleverne også, så undervisningen foregår under meget primitive forhold og der er hele tiden mangel på ressourcer.
Skolen har ofte besøg af frivillige gæstelærere. Bygningerne ejes af Tanzanias Lutherske Kirke (ELCT).
Der arbejdes med både traditionel afrikansk musik, dans og sang og med "vestlige" stilarter. Alle har fagene klaver, guitar, et blæserinstrument, korledelse, teori og arrangement.

Harmonisering for kor efter solfège-metoden
Eleverne kommer fra flere forskellige afrikanske lande og de er ofte sponsorerede af fattige menigheder eller skoler i deres hjemområde. Skolepenge inklusive kost og logi er 500 dollars om året. I ferier må eleverne ofte tjene til skolepenge ved at arbejde og undervise. Eleverne spiser på den nærliggende bibelskole og deltager i, vedligehold og rengøring.

Eleverne deltager i det praktiske

Skolens smukke musikhus som har form som et 6-kantet
Haya-hus - solfangerne ses på taget

Her arbejder eleverne det meste af dagen
Skolens centrale rum er en stor 6-kantet musiksal med alle instrumenter og en stor trommesamling.
Forstærket rock på solenergi
Skolens elektricitet fremstilles af et simpelt solcelleanlæg med 12 V batterier. Hvis solen er stærk nok, kan der spilles elektrisk et par timer om eftermiddagen og alligevel være strøm til lys om aftenen, hvor der øves akustiske instrumenter. Ellers må man vælge...

Swahili-sang og dans i 6/8 med egen rytmegruppe.
På et værksted lærer de studerende at fremstille trommer og andre traditionelle afrikanske instrumenter.

Her produceres et afrikansk strengeinstrument

Jungletrommen - landsbyen indkaldes til koncert på Ruhija med rytmiske trommesignaler - ngoma


Kontrabassen fra MUZIKI er populær og giver bund i koret. Den er fløjet til Tanzania i 2 dele og samlet på stedet.

Traditionel trommedans og sang er elevernes basis

Forstander Bridget afprøver det nye althorn fra MUZIKI

Musik-elevernes værelsesfløj - 2 i hvert lille rum
Hvem vil trykke
25 nodepapirsblokke
til Ruhija Music School?
- MUZIKI sender dem

English